Pressemeddelelse Danmark vil fortsætte med at hjemsende nordiske statsborgere
”Det er meget beklageligt, at Danmark tilsyneladende vil fortsætte sin praksis med at hjemsende nordiske statsborgere, hvis de får brug for sociale ydelser”, udtaler SF's medlem af Medborgerudvalget i Nordisk Råd, Hanne Agersnap.
”Sådan lyder beskeden fra integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V) som på foranledning fra Ministeren for Nordisk Samarbejde, har besvaret Nordisk Råds henvendelse i sagen om Danmark, der i 2009 hjemsendte ti nordiske statsborgere, fordi de ikke kunne forsørge sig selv, og hvor der blandt de hjemsendte var en gravid student fra Norge.
I Finland, Island og Norge udviser man kun nordiske statsborgere, hvis disse enten er dømt for strafbare, kriminelle handlinger eller udgør en trussel mod samfundssikkerheden”, oplyser Hanne Agersnap.
”Det siger sig selv, at jeg synes det er pinligt for det nordiske samarbejde, at Danmark kommer til at brilliere med sin nidkære og usolidariske praksis, når man anser hjælp til forsørgelse for vedvarende, hvis der er ydet hjælp i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år, jf. lov om aktiv socialpolitik § 3, stk. 3.
Hanne Agersnap kan kontaktes på telefon 33 37 44 01.

